ASTOARMENNINA.................1
tel g, a eigir ara astoarmennina en okkur systur na ea hafir M&K I,23 :296
 
 ASTOARPREST...................1
sra Sigvaldi mundi taka hann fyrir astoarprest, er hann hefi aldur til M&K I,5 :77
 
 ASTOARPRESTINUM...............1
Sigrartunguhrepp; tlai sra Tmas a gifta astoarprestinum dttur sna. Til essarar veislu var P&S :35
 
 ASTOARPRESTUR.................2
hann vgur, og gjrist hann fyrst astoarprestur hj fur snum og hlt v M&K I,5 :75
vi stanum af mr og verur astoarprestur minn og ig; eru etta M&K I,10 :142
 
 AVENTU.........................1
og anga til sunnudaginn fyrstan aventu heyri enginn maur bnda tala eitt M&K I,9 :127
 
 AVENTULEYTI...................1
skyldi Sigrn fara a stanum um aventuleyti og vera ar fram vori M&K I,5 :75
 
 AF..............................878
htt; loksins var hn svo reytt af a grta, a hn sofnai t P&S :11
fair hans ttist hafa meira gagn af a hafa hann heima vi heyvinnu P&S :16
manni, sem g aldrei get lti af a hugsa um, mundi g ekki P&S :63
trairnar; og hfu menn mikla skemmtun af a horfa , hvernig gingarnir runnu. P&S :73
hendur, og ri hann a af, a hann kom hestum snum P&S :128
eins og brnin, sem hafa gaman af a vasla pollana; yur ykir gaman P&S :132
til hneykslis; g hefi aeins gaman af a horfa . J, getur P&S :139
svo lti? Er a n skjtt af a segja, a r stallsystur gengu P&S :161
gleymir honum ekki, a veitir ekki af a ba vel a hlsinum M&K I,2 :25
um daginn og ri a af a lta spinguna ba nsta morguns, M&K I,9 :128
rarins, v n er a skjtast af a segja, a ekki mun vera M&K I,10 :141
messugjr var ti, ri hann a af a bija sr nturgistingar; var honum M&K I,13 :176
fellur. En a er r skjtast af a segja um minn vilja M&K I,14 :202
ekki yri; rur hn a af, a hn kallar Sigrnu fram M&K I,15 :209
fullgjrt; en a er r sannast af a segja, a aldrei mundi Egill M&K I,16 :217
veginn aftur. En a er r af a segja, Rna mn, um erindi M&K I,17 :231
humttina eftir honum, og er skjtt af a segja, a hann nr ekki M&K I,19 :253
er hann sr, a ekki verur af, a Bjarni bji sr inn, og M&K I,19 :254
garinn, og rur Bjarni a ar af, a Egill grpur hendinni aftur fyrir M&K I,19 :255
fegar standa upp, og verur ekki af, a eir freisti oftar til atlgu M&K I,20 :265
ori hafa, og ra eir a af a ra heim vi svo bi. M&K I,20 :266
b saman, og er a skjtast af a segja, a g hef heiti M&K I,22 :284
upp allskyndilega, a er yur skjtt af a segja, a aldrei g M&K I,23 :298
J, g tla a ra a af a skrifa honum, sagi rds og M&K II,2 :336
ar gr. Og hn vissi af, a tlair suur? sagi prestur. M&K II,3 :343
segir hann og hallai sr t af aftur. Mean menn eiga tal um M&K I,1 :14
dimmri rddu, en hallast san t af aftur. Siguri tti ekki aldla, er M&K I,2 :40
og var kafrj andliti. Af Agli er a a segja, a M&K I,14 :200
ftum, a hann gti teki falli af Agli, heldur fll hann fugur t M&K I,18 :240
srsaukans, hnykkir Finnur a sr af alefli, og vi a skreppur steinninn M&K I,22 :293
hn hafi lagt sig ar t af. Allir fram bastofunni voru fast M&K I,5 :82
vst vita, hvort etta ml er af alvru flutt eur ekki. Ekki er P&S :42
en ekki var hann maur vinsll af alu. Einn son tti hann, sem P&S :44
af v a hafa auga yur af annarra fvizku. Presti tti a snnu M&K I,24 :305
lur fram sumari, og verur ekki af atfrinni vi Bjarna Leiti, og M&K I,20 :257
fellur mr hr aldrei tr af augum. egar Sigrur hafi veri rj P&S :31
vi og vi erra tr nokkur af augum sr; fer svo langa hr, P&S :152
til dauinn skilur; en aus var af augum beggja brhjnanna og ekki sst P&S :196
sr Sigurur, a nokkur tr hrjta af augum orsteins, en hann sprettur upp M&K I,2 :30
sndist stundum sem hvtt hagl hrjta af augum hennar, og var hn M&K I,24 :308
og su menn tr hrutu af augum hennar, lkast sem hgl vri. M&K II,1 :328
svo eir legu ekki of miki af mrinn, en skoti v a P&S :71
hn unni mest og hafi yndi af, mean hn var yngri, og P&S :149
tji hann a raunar ekki vera af girni fyrir sr ea af v M&K I,21 :277
me hinni og agi, en af hyggjusvip eim, sem henni var, M&K I,4 :59
Kristjn ht, og nokkrir rrarmenn sunnan af lftanesi, er vktu ar yfir, hvort P&S :92
en hvort sem a heldur var af settu ri gjrt eur af tilviljun, P&S :41
gleymdi brum furmissinum; harmur hennar var af st og sknui, en ekki af M&K I,4 :58
fagnaar kerin hljttu, ess skum vr af st og tr, allt eins um M&K I,11 :150
sorg eftir gan vin ea sprotti af stum. orleifur agi aftur nokkra P&S :153
er n orin nsta hjartgrin, er af stum sprottin; en stlka s, er P&S :154
dma eftir v, sem sst? Af vxtunum skulu r ekkja . Ekki P&S :153
lengi, og verur hn a fara af baki aftur og reyna til a P&S :36
lta standa sr og stekkur af baki til a taka konuefni af P&S :74
af baki til a taka konuefni af baki, en laust var klrnum, P&S :74
hlainu, til a hjlpa Sigri af baki; en arir gripu til sjlfskeiinganna P&S :74
hrna eru Hellisrnar. Stga eir af baki og leggjast niur a drekka; P&S :103
hann undir Gumundi, svo hann fll af baki og ftbrotnai. Fylgdarmenn hans fluttu P&S :172
ar manna ti; stgur Indrii af baki og bindur hest sinn P&S :177
byri fyrir Brn gamla. Gra steig af baki vi tngar og leiddi krakka P&S :186
og hleypur til og tekur Rsu af baki, og var a allt um P&S :193
forum. mijum hvamminum st Indrii af baki og tk konu sna r P&S :205
a hann fair inn tk ig af baki, mean hann st hr M&K I,6 :94
l yfir hellusteinn mikill. rni hleypur af baki og tlar a taka steininn M&K I,17 :233
var leyfur hesturinn, st hann af baki og sleppti honum ar, en M&K I,18 :249
hla Hl; stekkur rarinn af baki og svo eir bir. Biur M&K I,22 :292
stigu eir prestur og rarinn ar af baki, og sezt prestur brekku M&K I,23 :295
fyrir jlin, ar drukknuu rr menn af bt, en fjri komst af; eir M&K I,1 :19
ekki skorti heitingar og frjunaryri af beggja hlfu, en svo lkur, a M&K I,13 :188
dag til Leitis og heimta btur af Bjarna fyrir viring , er hann M&K I,19 :256
dag, hefur ekki geta erra daggperlurnar af blfjlunum tveimur, sem allra fallegastar eru P&S :11
hn koma auga dltinn topp af blgresi, sem hn mundi eftir, a P&S :149
afar mikill, hann var hnttttur og af blgrti. Rur rni a essum steini M&K I,17 :234
a var gingur, norlenskur a kyni, af Bleiklutt r Skagafiri, er var P&S :99
lkningar; hfu sumir numi rtt af bkum, en sumir af rum mnnum; M&K I,25 :310
hvorugur ykkar a hafa vansmi af, bndi minn a lta gjra sig M&K I,24 :305
tvr tunnur af grjnum, tvr tunnur af braui, 8 fri og 10 skkur, M&K I,1 :20
v a hann var nokku voteygur af brennivni og s ekki nema P&S :167
anna en eitt ea tv staup af brennivni. En er Sigurur bndi hafi M&K I,2 :30
ttstrenda pelaflsku svarta. Flaskan var full af brennivni upp til axla, tekur hann M&K I,17 :228
vi mig, sem g ykist ra af brfi yar; smuleiis vona g, a P&S :126
hjarta sns en fyrir rum. Eitt af brfum Sigrar hefur borist oss P&S :30
eftir eirri kynningu, sem g hef af brur num; en etta s M&K I,25 :318
bor er kominn; en hva verur af brhjnunum, piltar, sji i ekkert til P&S :74
, a a hverfi ekki upp af brninni, en fram eftir hlinni er P&S :10
tv gil steypast ar hvtfossandi ofan af brninni og falla saman lti eitt P&S :205
kominn. Hlaupa eir fegar bir af bri mikilli a Bjarna og tla M&K I,20 :263
g kom hinga og settist efstur af busunum, var g gtlega gfaur, en P&S :83
hr manns hfi, en reykurinn af bverkavatninu Hl st eins og M&K I,17 :223
hummai vi. J, a er ar af bjunum, sagi Gsli. J, hn gat M&K II,3 :342
heldur, a g komist t af bnum, og hefur mig oft P&S :38
a, hverjir eru a stelast t af bnum blindskunttmyrkrinu. a skaltu aldrei M&K I,22 :289
nokkur tki hestana og fri burt af bnum. Og tlar a segja M&K I,22 :290
og breiur, sem .... dalur heitir. Fram af dal essum liggja aftur tveir minni P&S :3
a hn mundi hafa fengi hfuverk af dansi og missvefni. En a var P&S :148
gjra dyr og setja ar fram af dlti trbyrgi og lt svo gjra P&S :162
og er fari a rkkva af degi; ra eir n ofan melana, P&S :103
milli egar fullbjart er ori af degi. Hrlfur klddist snarlega. Fr Hl M&K I,3 :51
bjar, og sst fyrst brn af degi. Fer rarinn til herbergis sns M&K I,22 :293
hennar, og er ori bjart af degi. Segir Sigrn , a Sigurur M&K I,25 :316
segir: M g ekki dusta moldarskarni af dinglandanum? Prestur ltur heldur reiulega til M&K I,8 :123
A svo mltu tekur prestur ar af diskinum kjtflykki eitt og rttir a M&K I,7 :108
nei, prestur gur, g lt einn af drengjunum mnum ganga me mr, sagi M&K I,12 :159
finnur gan hlut og metekur velknun af drottni; en mr virist, a sumir, M&K I,12 :167
skein sem glaast og au glu af dgginni. En allt einu tti P&S :149
ori a taka upp skuld af dnskum farmanni og ekki geta selt P&S :53
en hann yri a segja annahvort af ea seinasta lagi fyrir M&K I,5 :84
a nokkru meini, fleiri vissu af ea ; etta gat hann ekki M&K I,7 :114
og hlupu fjrir hinir hraustustu af Efribekkinum fyrir dyrnar og vru eim P&S :80
til a vita, hvernig hn berist af eftir ann mikla mannskaa, er hn M&K II,1 :325
101. bkinni: sraelslur einkafrur af Egipt. En sama bili sem P&S :81
upp orrtt og btti svo vi af eigin brjsti msum smorum og setningum, M&K I,21 :272
af st og sknui, en ekki af eigingirni, v hn vissi ekki, hvaa M&K I,4 :58
mikill orinn, a hann gti hjakka af einhverjum fnakollinum, ar sem allir arir P&S :9
n hver skpin! hefur a af einhverjum num a vera svo smtk, P&S :68
var og ht, g vissi af einhverjum sling kringum mig; a M&K I,1 :11
ftkan, valinn stdent; hn hefur a af einhverjum snum, krakkinn, sagi hn og M&K II,5 :359
vel skjast vinnan, ef hann vatt af einni snldu allt kvldi ea prjnai M&K I,1 :13
hr, og a er ekki t af eins hrsislegt. Hva kom til ess, P&S :179
ykkar sri. rds mataist ar af, eins og henni sndist; kallar M&K I,17 :236
pilturinn fddist, og v hafi Brur af einskrri manndygg sinni teki munaarleysingjann a P&S :47
var lttara, og hjarta barist ekki af ekka, en enn stirndi P&S :11
riu af reiinni eins og Njll af elli. Ormur leiddi Rsu til bekkjar P&S :196
bst hn til a leggjast t af, en san les hn: Gus engil M&K I,25 :312
var veur gott, og var bundi af engjunum, og fr Sigrur milli, P&S :28
hann, hum, hum, hann tk af engu og jtai heldur ekki neinu, M&K I,5 :83
og hafi kaupmaur Mller einhvern snefil af, er au fru suur um binn, P&S :130
hefur veri svo oft, a sem af er vetrinum, ea sr nokkur P&S :138
r, etta er gestastofan; hrna innar af er herbergi, sem g hef haft P&S :162
til og vill dusta a af, er moldugt var, og segir: M M&K I,8 :123
ekki, en egar stillist og af er mesta hitan, ertu M&K I,23 :298
nrri v binn a gleyma nokkru af erindinu; g kom hrna, rds mn, M&K II,1 :326
sr, a ekki muni vera meira af erindunum, og kveur hann Br. Svo P&S :185
handlegg sr og dregur ar upp af erminni ttstrenda pelaflsku svarta. Flaskan var M&K I,17 :228
skrifa, skrattinn s arni, fjra potta af estras reikninginn minn, en fari P&S :167
a hann einhvern tma girntist einhverja af Evudtrum, mundi hann ekki lta P&S :47
vetur, en gng er til af fallegum rmum. Heimilisflk gjri gan rm M&K I,1 :14
lzt vel og vilt stir af f, a er rlegt og henni M&K I,12 :166
en Sigrur var orin svo reytt af ferinni, a hn treystist ekki a P&S :172
hsi, skyldi hann hafa au not af ferinni a skoa um lei til M&K I,8 :117
seint engjasltti; og segir ekki af ferum hans, fyrr en hann kemur P&S :102
illa honum. Segir n ekki af ferum eirra, fyrr en eir koma P&S :102
var afmlisdagur hans. Segir n ekki af ferum eirra kaupmanns og Indria, fyrr P&S :158
Sigrur og Ormur; og segir ekki af ferum eirra, fyrr en au komu P&S :171
er hann hinn ktasti og segir af ferum snum og strvirkjum. Er n M&K I,1 :23
var heldur hljur, og segir ekki af ferum eirra Sigurar, fyrr en eir M&K I,2 :30
harmrungna og hugsjka ntt og dag. Af ferum eirra rarins og Finns segir M&K I,11 :151
r var fyrir gjrt; segir ekki af ferum eirra, fyrr en au koma M&K I,17 :232
gyrtur hrosshrsreiptagli digru. Segir n ekki af ferum eirra fega, fyrr en eir M&K I,20 :261
r fyrir, a hann segi ekki af ferum okkar a sinni. En a M&K I,22 :291
miki fyrir a skilja. Segir ekki af ferum eirra flaga, fyrr en eir M&K I,22 :293
tt lund saman; hn var mild af f, en hann nskur, en P&S :44
kvld ea ef tnir nokkru af fnu. Gurn vinnukona var ltin fara P&S :10
hlt til hestanna. En a er af Finni a segja, a hann snr M&K I,22 :289
me sleikjufingri snum, tk san roin af fiskinum, sneri au vandlega saman og M&K I,13 :181
honum. Eitt sinn kom Mkollur af fjalli og var rvetur. Hann M&K I,9 :126
vel Koll, er hann kom af fjalli, og jafnan, er f var M&K I,9 :126
er hn Kolla mn blessu komin af fjallinu! Hvar sr hana? sagi P&S :22
lengi til a sj hana aftur af fjallinu; hn settist undir annan P&S :24
hafi tla til veislunnar, voru komnir af fjallinu, og hafi Brur hlaupi til P&S :71
segir bndi; en var nokkru bjarga af fjrmununum? Og a tri g, en M&K I,1 :20
hef g heyrt v fleygt af fleiri en einum, en eins og M&K II,4 :355
svo og fr v, a einn af forferum snum, Gunnar, hefi bi ar M&K I,21 :277
rum, a hn hafi nokkurn snefil af forvitni, og fsir hana a heyra, M&K I,5 :82
henni hefi ekki veri skammta sastri af flkinu. Voru n allir askarnir inn M&K I,3 :43
me eim; a or hefur fari af fstursyni yar Gumundi, a hann kunni P&S :183
liugur, a ekki mtti Ormur hann af ftum fra, enda list Ormur skjtt, P&S :19
kofunum; hafa skemmugreyi mitt t af fyrir mig; nokkrar kindur heyjum P&S :50
finna eitthva gleiefni til a hafa af fyrir Indria, egar hann ttist finna, P&S :102
mean hn ekki getur unni ofan af fyrir sr sjlf. Hn er efnileg M&K I,4 :61
sem oftast yru tv saman t af fyrir sig; beiddi Sigrn hann a M&K I,14 :191
Brandsstum; lti strki hafi hann af fur snum; lktist Brandur meira mur P&S :44
burar til nsta vors, fkk hann af fur snum a hafa selstu P&S :206
me fararefni. rarinn tti og eftir af furarfi snum nokkur hundru jru. M&K II,5 :360
skafl, og var hn egar hlffull af fnn; tekur hann n a r, M&K I,2 :38
hann mean rta til nokkru af fnninni, en finnur ekki Sigur. M&K I,3 :55
ar af henni, og verur ekki af fr hennar; en Ingveldur rur til P&S :36
brenglum, en Finnur a dusta moldina af ftum hans; ganga eir san til M&K I,8 :122
paufa, ar kva vera fullt af galdramnnum og alls konar j; en M&K I,1 :21
og var hann ritu mynd af galdrastaf og ar undir: Rist enna M&K I,18 :246
sr, v a var ori reytt af ganginum; en kaupmaur gekk rtt vi P&S :116
en Grmur djkni var hrpaur mjg af grungum, og klluu eir hann M&K I,21 :268
anna en a, sem gjrist, reyturnar af gemlingunum og nokkrir tlgarmolar; var P&S :182
snerta menn, sem hn er af gjr. a er fyrst a M&K I,5 :71
ekki ess vert, a rekstur s af gjrur, og skinni svo vari, a M&K I,21 :270
en vinnukonur kvu undir, og var af glaumur mikill. Eru honum n essar M&K I,9 :136
dalinn, en hoppai og lk af glei, egar hn s hann koma. P&S :15
volgur, g kom me hann rtt af glinni. egar urur kerling s kkuna M&K I,3 :44
en ekki kom a heldur til af gu, heldur hinu, a hvor um P&S :6
sj lkastur rndttum jtunuxa. Bolurinn var af gum kostum gjrur og glsilegur; en P&S :53
mr, a eru gild tv l af gum silkitvinna. Ekki s g a, P&S :91
stileg, v au hfu veri gjr af gum efnum, enda var a M&K I,5 :78
af eim hnfurinn kldum eins og af gum, hlfkstum bakhkalli j, ekki m M&K I,13 :182
eftir v hraustur, eins og sst af Grettistkunum Mifjararhlsi og var; tli M&K I,13 :186
rii ar um og haft tal af grikonum; hfu r geti ess, a P&S :186
farin a skammta, og bar ein af grikonum askana jafnum fr henni og M&K I,3 :43
eftir Flugumrarbrennu; en me v engin af grikonum var ess fs a taka M&K I,9 :138
vildu lta fyrir hann tvr tunnur af grjnum, tvr tunnur af braui, 8 M&K I,1 :20
mikill og rambyggilegur og allur gjrur af grjti, axlarhr. Garur essi var fornmannaverk, M&K I,17 :232
mur minnar; en hva er ori af grna spottanum, sem var eyranu P&S :22
henni a, v vel er hn af gui gjr, og svo munu sumir M&K II,5 :359
harla fl tlitum og hyggjumikil; en af Gumundi datt ekki n draup; ekki P&S :75
forbetra og rampnera, hn er ll af gflunum gengin, g vil ekki, a M&K I,9 :133
annarri eirra hkk strt kerfi af gmlum hornhgldum, en hinni hngu P&S :46
urfandi fyrir a taka Sigrnu upp af gtu sinni, hn vri ekki M&K I,18 :249
Agli, heldur fll hann fugur t af gtubakkanum, og stungust eir bir kollahns M&K I,18 :240
stanum, er nokkura njsn muni af hafa, en a s Finnur Bjarnason, M&K I,15 :211
a, a g mun nokkra vitneskju af hafa, hvort r hafi me llu M&K I,23 :299
og einhver brg eru tafli af hans hlfu, mun a eigi rugt P&S :158
og tu mat hans og drukku af hans drasta vni, en hann tlai P&S :198
neinn grun um, hva undir bj af hans hlfu; gat hn ess helzt, M&K I,14 :192
ekki str or og heitingar af hans hendi, kvast hann svo skyldu M&K I,19 :255
hjarta verur a hafa, sem kremst af harmi og efa um a, hvort P&S :64
a um sir a hyggja svo af harmi snum, a grturinn htti og M&K I,11 :150
langur, en mr stendur alltaf beygur af hlsinum hrna san um ri, a M&K I,3 :45
til ess, a eir komi lifandi af hlsinum, ef eir hafa lagt M&K I,3 :49
dottnir hann blettir og sklda af hr allt, var hann v tilsndar M&K I,20 :258
hugur um, a Egill mundi ar af heill hljta; kynni hann og ekki M&K I,12 :170
Var skoti hesti undir einn af heimamnnum, er snarfarastur var, og skyldi P&S :186
sem hann ea arir koma hr af heimilinu. r gjri svo vel og P&S :180
oft hefur maurinn minn fari t af heimilinu og a lengri ferir en M&K I,3 :45
nestisbiti, v g fer aldrei svo af heimilinu essar langferir, a g M&K II,3 :344
Finnur essi var milungi vel okkaur af heimilisflki, tti hann heldur fyrirleitinn og M&K I,7 :101
en arir ttust hafa heyrt a af heimilisflki Hl. Enginn maur heyri M&K II,3 :338
Sigrn til kirkju samt nokkru af heimilisflki fr Hl. Frost var miki M&K II,3 :339
ngja, a prestur segi honum grip af helztu atrium; las prestur brfi M&K I,21 :278
vllinn; verur p miki af hendi eirra Tungusveitarmanna, og lofar hver P&S :19
greftrun hennar og leysti a vel af hendi og skrulega, og san annaist P&S :32
mundir. Ekki hafi Ormur neinar kvair af hendi kennaranna, og ekki hafi hann P&S :78
um, a allt vri sem rifalegast af hendi leyst, sem rarinn tti a M&K I,11 :146
a ekki hefi allt veri brigalaust af hendi eirra Hlarhjna, ar sem Sigurur M&K I,19 :251
handsala a, a r veri frjulaust af hendi leystar. San settist prestur niur, M&K I,21 :273
a sr lka. Reiddi hann egar af hendi f a, er Bjarni tti M&K I,21 :276
ekki lt g kaupbrfi fyrir Hamri af hendi, en lofi gu mr a M&K I,24 :305
glaasti. Samt leysti rarinn jafnan vel af hendi ritstrf au, er sslumaur tlai M&K II,5 :358
s ess nokkur deili, sem hann af hendingu heyri um geti um morguninn. P&S :116
sngkonuna, a verir ekki fangaur af hennar brgum, og skoau ekki meyjuna, M&K I,12 :170
meyjuna, svo verir ekki lokkaur af hennar yndisleik. N vil g, sonur M&K I,12 :170
n! sagi Gurn og reif sig af henni og hljp sem ftur toguu P&S :11
Gili og kva ng illt af henni hlotist hafa og skyldi hn P&S :23
ig, stelpa mn! hefur svip af henni Steinunni minni heitinni utan P&S :28
mitt tni, og gengur Sigrur ar af henni, og verur ekki af fr P&S :36
orsteins heitins, verur aldrei ofsgum af henni sagt, hann reyndist okkur stakur M&K I,4 :61
manst, a hafir gaman af henni lka, egar hn var ltil; M&K I,4 :63
og fr n skjtt a glejast af henni aftur, og lei ekki M&K I,4 :70
hana, a hn gat varla s af henni stundu lengur; lt hn hana M&K I,5 :74
ge? g skipti mr ekki af henni, g s hn situr arna M&K I,5 :86
tni brosti vi, egar morgunskuggann dr af henni, en slarljmanum sl yfir brekkurnar M&K I,17 :223
helluna, ar til hann fengi af henni rennandi vatn. Egill kvast eirra M&K I,19 :252
miri mrinni, er Grni kominn af henni og mela sltta, og M&K I,19 :253
vari, a Grmur getur litla viringu af henni haft, tt hann beri hrra M&K I,21 :270
kunnugt, a g hef nokkurn kunnleika af henni haft, vorum vi um stund M&K I,22 :284
ekki lengur vaka, tk Sigrn vi af henni, og vktu r fstrur annig M&K I,25 :311
ekki og ekki viti heimilismenn, hva af henni hafi ori. Er hennar n M&K II,1 :331
ekki brfi, sem g tk af henni rdsi minni Hl til M&K II,4 :348
Grmsson, en fstra hennar sleppti hendi af henni, eins og hn lkast til M&K II,4 :354
segja sr spurum frttum eitthva af henni, ar e hann minntist M&K II,4 :355
a g eigi einhvers staar fls af herablai, g komst me hgu mti M&K I,18 :247
n upp og segir: Eru rmur af Herraui og Bsa hr til, orsteinn? M&K I,1 :14
var nr mijum degi; st kaupmaur af hesti snum koti einu fyrir P&S :158
til kirkju a Sta. egar snaraist af hesti Egils og hann steyptist r M&K I,18 :240
er reitygin snruust, og fellur hann af hestinum og fang Hallvari, og M&K I,17 :230
slarparagraffinum. er menn hfu sprett af hestum snum og teki sr hressingu, P&S :191
rann hj tngari. eir Grmur stga af hestum snum og f M&K I,20 :261
hlai. Eru eir rarinn stignir af hestum, og gengur rarinn til hsbnda M&K I,22 :282
eitthva, sem maur getur haft gaman af. Hr er mikil bt mli, P&S :200
anna er efni bklings essa. Upp af hrai v, er vr um gtum, P&S :3
vel, er r hafi sagt mr af hi sanna um hagi yar og P&S :155
satt, a Tuddi hafi sagt presti af hi sannasta, hverjir atburir uru til M&K I,9 :139
ykkar. Sigrn segir n fstru sinni af hi ljsasta um a, er rds M&K I,15 :211
vildi koma sr hj a segja af hi sanna. a munt vst M&K I,16 :216
heldur, og vil g n segja af hi ljsasta, af v g ekki M&K I,17 :238
um etta, og segir hann rarni af hi ljsasta og kveur a hina M&K I,22 :287
helzt r fyrir a kalla eld af himni og steypa honum yfir Bjarna; M&K I,13 :188
a dmi eirra, og var ar af hin mesta skemmtun. Loks leiddi Ormur P&S :200
egja lengi einu, ea af hinu, a hann hugsai, a tbaksendi M&K I,9 :130
og ekki var af kvejum eirra. Af hinu stutta vitali eirra ttist rarinn M&K II,5 :358
t hinn nsta kafla, ljki af hinum brustu nausynjum snum, til a M&K I,5 :71
ykkur skafl lagur yfir hfu eirra. Af hita eim, sem lagi af eim M&K I,2 :38
af tunglinu, sem skjum. Af hitanum, sem lagi upp af manninum, M&K I,8 :120
ann, er enn eim ann llu af hjarta bezt sem kann. au hylja M&K I,11 :153
bi. En a er a segja af Hjlmari, a hann linnir ekki, fyrr M&K I,20 :266
prestur lt og byggja henni t af Hl um veturinn, og s hn M&K SGULOK :366
kvei, a a skyldi fara af hlji og Sigrn sitja festum, M&K I,22 :287
g vi a, a hn er af Hnflukyninu. a er eins og vant P&S :23
eftir , til a mynda subita af holdgum fimm vetra gmlum dilksau; en M&K I,13 :181
a g m aldrei lta augunum af honum, hva heldur, a g P&S :38
bari, og datt ekki n draup af honum. Ekki lei lngu, ur P&S :55
au hugu, a annig mtti helst af honum ltta, ef hann tkist starfa P&S :102
glaur, hafi hann mikla skemmtun af honum, v hann var ktur maur P&S :102
augun sr, en leit aftur af honum, og tti honum sem tillit P&S :116
gefur r auga; hefur veur af honum, en Ist ekki sj hann, P&S :136
g, missa sig; etta er myndin af honum Napleon, mr er fari a P&S :162
Grettir, kvast gjrla vita, hvort af honum vri gjrar rmur nokkrar. Smalamaur M&K I,1 :14
a afgjrt sem fyrst, ar fleiri af honum ta k fala hafa. g M&K I,1 :23
orsteinn var aftur lagztur, lei megi af honum; rgast hann um vi M&K I,2 :40
a hefur ekki enn leyst upp af honum; varst ekki komin hinga M&K I,3 :47
var, er menn hfu nokkur kynni af honum. fr hr eins og M&K I,4 :57
snum og mtti varla stundu lengur af honum sj. Fyrsta daginn eftir andlt M&K I,4 :58
illur viureignar, a nlega fkkst ekkert af honum til starfa; vildi hann heldur M&K I,7 :102
Sigvalda, hafi prestur meiri not af honum en margan mundi gruna. Tuddi M&K I,7 :104
lengra lfs aui, og er v af honum gjr meiri saga en af M&K I,9 :126
honum hver tnn, og svo tekur af honum a draga, a hann fyrir M&K I,9 :136
eftir var hvolfinu, leysir utan af honum og fer a leita, og M&K I,12 :157
vlkum fiski, eim hefur ori helmingurinn af honum ntur? Nei, eim vildi a M&K I,13 :178
og halda stai; hann dregur af honum stgvlin kvldin og strkur M&K I,15 208
a lngum, a menn hfu ekki af honum. enna sama morgun kemur hsfreyja M&K I,17 :224
og hraut Egill langa lei fram af honum; fauk hattur hans af hfinu M&K I,18 :240
Agli, fer megi brtt a sga af honum; heyrist n fyrst, a korrar M&K I,18 :241
hann , a ekki mundi hann af honum hafa fyrr en Sta, M&K I,18 :242
sagi, a oft hefi eir egi af honum holl r, og vri n M&K I,21 :275
myrkri, og sr rarinn ekki eftir af honum fyrr en eftir litla stund, M&K I,22 :292
Staar fyrir 120 rkisdali, er skulu af honum betalair vera a mr afgengnum M&K II,1 :328
g ekki tek vi nokkrum skildingi af honum v skyni, a a M&K II,1 :330
enda nokkurn af rullutbaki og stfir af honum gan umlung og veltir M&K II,1 :332
vri honum arfara. Tkstu vi peningunum af honum? sagi Sigrn. Nei, nei, ekki M&K II,2 :335
sem hfu heyrt ur einhvern vning af honum, stafestust trnni v, M&K II,3 :339
gekk Gsla greitt ferin; segir ekki af honum, fyrr en hann eitt kvld M&K II,4 :346
lofti ara en sleppt er af honum hendinni; hj henni lk hann M&K II,4 :352
rarin; bjst hann vi engu gu af honum ea hans komu, fr sr M&K SGULOK :369
hann fr a vestan, var gengi af Horni langt fyrir framan alla fjru M&K I,13 :177
til Vkur. Mller stefnir ofan af hlnum og veginn fyrir hana. P&S :130
var glkollur sonur hennar horfinn af hlnum, en ar kominn aftur piltur M&K I,7 :103
a fara a taka me henni af hreppnum ea hn eigi a vera M&K I,4 :63
r rtunni, og var honum rita af hreppstjrunum. Sslumanni var heldur greitt um P&S :5
fr a berjast um brjstinu af hrslu, en sama bili heyrir P&S :12
hann mtti sem lengst hafa skemmtun af hugsan sinni. Loksins kemur hann anga, M&K I,18 :249
var ekki jafnan, a hn af hugviti snu gti s, hverju M&K I,3 :42
balanum sst enn fyrir tftinni af hsinu mnu; n verur a reisa P&S :206
af v, a var dsamlega gjrt af hsmurinni a gefa mr a bora M&K I,13 :179
rubgglum snum, leysir bandi utan af hverjum fyrir sig og leitar M&K I,12 :156
milli, og var a mjg af hvslingum, er mrg voru eyru ar P&S :38
egar hafa ri, hverjum bja skal af hvorumtveggja, vorum frndum og vinum og P&S :176
spjldum og hafi teki skinn af hgri ftinum og brugi ar upp M&K I,4 :59
hurinni framanverri stu tvr lnur af hfaletri: enna skp rni Einarsson M&K I,12 :155
hafi hann oka dlti yfirsnginni ofan af hfinu sr, svo a hann P&S :111
fram af honum; fauk hattur hans af hfinu og ofan leirpoll einn M&K I,18 :240
ra t trairnar, taka eir hatta af hfum og lesa feramannsbn sna, og M&K I,20 :259
margt a segja fstru sinni fr af hgum snum, mean hn hafi M&K I,14 :190
Indrii hfu ekki veri brsu saman af hndum Vlundar veraldarinnar. Hinn gi og P&S :196
til a geta reki fjendur af hndum sr. Draugarnir voru annahvort M&K I,25 :311
hn skynskiptingur, og komin er hn af hndunum. Og hver er a? sagi M&K I,17 :238
og sagi hann a fallega gjrt af Indria og sagi Sigri a akka P&S :24
kaupmaur burt. a er a segja af Indria, a hann ttist hafa komi P&S :124
hugsai, a etta vri leikur einn af Indria og til ess gjrur a P&S :205
aldrei vaxi upp greifar ea barnar af innlendum rtum, og hvaan ttu menn P&S :85
g held g fari ekki han af veislurnar. Indrii sr, a ekki P&S :184
mundi hn egar hafa lii t af ngvit ar glfinu. Gurn M&K I,9 :137
kvonbnum, a stlkur tki hva mest af fyrstu, en yri sar M&K I,14 :201
og leggur sig ftunum t af rminu, ar sem hn hafi M&K I,25 :313
er vanur a leggja sig t af rkkrunum, og m ekki M&K II,4 :346
fyrir komi, ar getur maur vegi af slenskuna; og n man g ekki P&S :114
ganga einum spretti hvldarlaust nean af jafnslttu og upp hlsbrn, og M&K I,2 :29
ragnandi. Kaupmaur L. skipti sr ekki af Jni, en gekk til stofudyra og P&S :167
manns herabla, og haf stru af jungfr munninum, og lt undir M&K I,18 :246
Sigvaldi prestur var maur vel auugur af jrum og lausaf og llu, sem M&K I,5 :76
tlar hann v a stkkva ofan af kassanum, ur en r brotni. Maurinn M&K I,9 :134
von til, a hn geti miklu af kasta. Hn gti seti hj, P&S :9
ga og prfit, n alls tilkalls af kaupanda. Segi g svo velnefndan sra M&K II,1 :329
tlai g a halla mr t af, kelli mn, tk skinnkoddableilinn, sem arna M&K I,1 :9
en brjsti aeins finnur; og hvar af kemur a? g veit a ekki. P&S :31
ar fyrir, hafi hann fengi leyfi af kennara snum a finna foreldra sna P&S :25
er vi og vi hrundu ofan af kinnum hennar vengina og skna, M&K I,11 :146
hn brlega sta, en sumt af kirkjuflki fr bastofu og drollai M&K II,3 :339
ermi sinni. Egill rei fyrstur af kirkjuflkinu og svo hver eftir M&K I,17 :227
undir eins upp fjall beint af Kjalarnesi ea r Kjsinni, ellegar g M&K I,1 :17
var bori trog eigi alllti, fullt af kjti, og flddi feitin yfir barmana P&S :194
nausynjavrum, en jafnan hafi hann ngtir af kltum og rum arfa og s P&S :92
eim og hvolfdi; en essi, sem af komst, komst kjlinn, sst daginn M&K I,1 :19
ttust r hafa allt illt hloti af komu Egils a Hl, er r M&K SGULOK :365
hn fyrir hvern mun venja Egil af komum snum ar hsi og M&K I,14 :193
ar vi sauma og tk vinnu af konum ar Vkinni, en saumai P&S :88
til lknismenntar ea sslu hefi af konungs hendi a lkna sjka menn, M&K I,25 :310
vru til skemmunnar, og ekki sst af kornvrunni. lummurnar lagi hann mest. P&S :194
og rarinn skildu og ekki var af kvejum eirra. Af hinu stutta vitali M&K II,5 :358
g greip tvo hryggjarlii og bringu af lambkettling, og hvaa matur er a M&K I,13 :181
til n, hvar ttu heima? Sunnan af landi, sagi komumaur. Sunnan af landi M&K I,1 :16
Sunnan af landi, sagi komumaur. Sunnan af landi segist hann vera, sagi bndi. M&K I,1 :16
fyrir satt, a ekki yri Bjarni af landi fluttur, heldur vri hitt lkara M&K I,21 :268
hug, a ur hann fri af landi burt, skyldi hann rita Sigrnu M&K II,5 :362
VI. KAPTULI rarinn var n farinn af landi. er hinn salti sr M&K II,6 :363
millum tarfa, er vru margir, en af langri trygg til jararinnar gti hann M&K I,21 :277
ekki tti hann jarir, en vel af lausaf. Jn Hli tti einn P&S :6
og framan strenghnappur einn mikill af ltni, kpuvaxinn og svo str, a M&K I,17 :233
var ltnskla mikil ea drlmyndu strta af ltni, er greypt var hnakkbogann M&K I,20 :259
makka hestsins. staalar hafi Grmur allramgjrvar af leri og fraar beggja megin me M&K I,20 :259
lnir tilteknu og rjtu pr af lesi, smjri er sjlfsagt a venju M&K II,1 :324
og dreif, og leysir Gsli r af ltta. ar kemur loks, a rarinn M&K II,4 :355
fram og mti eim manni af lii Hlhreppinga, er Bjarni ht; ekki P&S :18
eim Hlverjum. st upp maur af lii eirra Indriahlsmanna, er orgrmur ht P&S :18
hring, og verur ekki af liveizlu hans. En a er n M&K I,20 :264
a sunnan, og dregur hn ar af lkur til, a svo gti veri, M&K I,11 :152
buxnasklmina, sem nrri v var rifin af lti fyrir nean hnsbtina. Ormur kennir P&S :81
vsi Srak segir: Vertu ekki sejanlegur af ljfmeti, og rstu ekki grugur til M&K I,13 :186
heim kvld, egar erindinu er af loki, og a vildi g helst P&S :56
var a fyrir vinttu sakir, heldur af lotningu fyrir embttinu; eir rituu stundum P&S :6
svo vi, a hann sneri skegg af lykli eim, er gekk a svefnherbergi P&S :150
yfir og kva a ei af manna vldum; sagi hann og, a M&K I,18 :250
fari; g hef veri bein ess af manni, og ykir mr miki undir P&S :42
skjum. Af hitanum, sem lagi upp af manninum, hafi torfi gn ina, svo M&K I,8 :120
honum sr heimilt a hafa a af mat, er honum lkai, og var M&K I,9 :137
fyrir, a hafir inn skerf af matnum, v n b g ekki, M&K I,13 :185
gua, og ttist hn glggt kenna af mlrmnum, a a var orsteinn og M&K I,3 :50
ttir grastoppar, grnir sem smarag. ar af mtti sj, hvlkur frjvgunarkraftur l ar P&S :206
maur hr vexti, en treyjan var af mealmanni, og skrolli hn upp P&S :52
pskarnir. a hefur n fengi nokku af messum, held g, og seinast M&K I,12 :158
tti fyrir, og segir hann n af mestu stillingu: Ekki er g maur M&K I,24 :305
hann var vanur; svarai hann af mestu stillingu og segir: Ekki tek M&K II,1 :328
af umhyggju ea velvild sprotti, heldur af metnai nir; vildi hvorug vera annarrar P&S :6
tli a lta hunda draga a af mr, sem g . Nr er P&S :22
hr nyrra. a vri stakt vanakklti af mr vi gu, ef g segi P&S :30
a hlni vi mur mna heimtar af mr. Fyrirgefi mr dirfsku mna, og P&S :64
lji i mr sp a n af mr mesta klakanum, sr er hva M&K I,3 :48
ver g ekki a ganga fram af mr dauum vi vtti allan daginn? M&K I,7 :112
vi yur; a vill allt ofan af mr skinn allar lundir, g M&K I,9 :131
boum smilegum, tekur hr vi stanum af mr og verur astoarprestur minn og M&K I,10 :142
til a hugga mig og rta af mr lundina. Loksins kve g ig M&K I,15 :209
tla a bija ig a taka af mr kvenmann til geymslu. N ert M&K I,17 :237
yur, rarinn minn, er a af mr a segja, a g er M&K I,22 :285
langt a ba, a g segi af mr, ef g si vi hentugleika, M&K I,23 :297
ur umgetins sra Sigvalda, hverjir honum af mr eftir minn dag gefnir eru M&K II,1 :329
rttan eiganda a jrunni Hamri, riftalaust af mr og mnum erfingjum. Hr M&K II,1 :329
elskan mn, g hristi a fram af mr, en maur getur ekki alltnd M&K II,2 :333
Grundum, g veit hann tekur af mr mia, egar hann fer suur, M&K II,2 :336
r, v ekki get g fengi af mr a vsa henni svona t M&K II,4 :351
og g si mig vera skalausan af. Mr ykir r, prestur minn, bja M&K I,24 :304
uri gmlu og dinglar rfunni af mikilli reii, og v tekur M&K I,3 :42
mske hafi fengi undirrtting um af milliferamnnum, a litlu eftir a r M&K II,4 :350
hsgafl einn, svo a dlti bar af millum eirra og Mllers og Sigrar, P&S :147
a svara erindi yar, maddama g, af minni hendi, a aldrei gef g P&S :43
Sigrnu, allt er a meinalaust af minni hendi, og ar sem r M&K I,23 :299
Borgarfjarar, segir prestur, og er a af mnum toga spunni; hann skal ekki M&K I,10 :141
a hann hefur reynzt mr trr. Af mnum hgum hr syra er allt M&K I,15 208
heldur ekki , hvernig slkt m af mjlkinni ra. j, hn ynnist, gurinn P&S :103
en ekki hafi hn jafnmiki strki af mur sinni; galt hn ess hj P&S :8
einrmi, sem hann aldrei aan af mundi geta fellt starhug til neinnar M&K II,5 :361
sig vel, og liu honum af munni essi or predikara Salomonis: Leyf M&K I,19 :255
tindi, og uru honum au or af munni, a hann sagi, a gu M&K II,1 :323
Aenuborg lngu fyrir Krists bur af myndasmium; munnurinn smr og varirnar fram M&K I,5 :73
hva tli r a gera af myndaspjldunum, sem ar hanga nna? au P&S :162
a hann var nr v sprunginn af mi, og nlega var enginn hnappur M&K I,19 :253
a a bera t hrur af mnnum, ea hins vegna, a hann M&K II,4 :355
ekki honum gir tveir fjrungarnir af mr, ef g sker hann. Hann M&K I,9 :127
g a, hvort a er undirskrifa af mrgum ea fum, en hvort sem M&K I,24 :302
tlustafirnir voru rauir, og var auri af nafninu, a essi skpur vri erfaf M&K I,12 :155
kaupum, og sjaldan hafi hann miki af nausynjavrum, en jafnan hafi hann ngtir P&S :92
hann a allajafna me nuddi og af nauung. Korn skyldi hann mala hvern M&K I,7 :104
dna fyrir austan, gall einhver vi af Neribekkingum. er a sna hann P&S :80
vi klettana. En komust mennirnir af? Nei, biddu fyrir r, ekki v M&K I,1 :20
annig lei dagurinn, og svaf Indrii af nttina; en morguninn eftir var hann P&S :124
velli gmlu bastofuna og reist hana af nju, og m a htt telja M&K I,5 :72
fr v, kyssti san bnda sinn af nju, og slitu au san tali M&K I,16 :222
enn brf. San leitai Gsli af nju llum brfunum, en hvergi M&K II,4 :348
komi a v, a eir ar af nstu bjunum dragi sitt f; drgu P&S :20
me sr tvo landseta sna ar af nstu bjum. Rur hann fyrst til M&K II,1 :324
hshliinni voru dyr og anddyri inn af, nstum v svo langt sem hsi P&S :161
gleymt v eur broti svo odd af oflti snu a taka ru til P&S :86
a grta, a hn sofnai t af, og dreymdi hana, a henni P&S :11
eftir minturbili sofnai hn loks t af, og dreymdi hana , a hn P&S :62
ar bnum, a ljka eim af og koma ar a stundu liinni, P&S :112
sr, a hann hefur drukki lti af, og segir: r gjri essu harla M&K I,12 :160
er einrmi ea leggst t af og get ekki sofi, verur M&K II,2 :334
Ekki er a me nokkru falsi af okkar hendi, sagi Ingibjrg; munu a P&S :43
a; vi verum heldur a koma af okkur klrunum og fara svo P&S :105
feganna, og hann vandasamasta embtti af okkur llum; hann a standa M&K I,15 208
fram rangindum yar og svla t af okkur essa einu jararfu, sem vi M&K I,24 :306
sigur r essum mlum og vli af okkur jrina, bi g yur M&K I,24 :306
etta s n svona tala af okkur, ekki g svo verldina, M&K I,25 :318
ltinn vera lofti, ef t af orinu bregur. Gu heilli gefur heldur M&K II,5 :357
verst, er hann ttist mega ra af orum Ingveldar, a hyggja hans um P&S :43
hn a fullu hafa ri a af orum hans, er au voru P&S :62
a Sigrn kvast hafa ri a af orum Egils, a hn hefi veri M&K I,14 :201
sem kvest hafa ri a af orum Egils, a a muni hafa M&K I,14 :202
hnykkir honum aftur bak ofan af Ormi. etta sj vinir Vigfsar og P&S :80
tungu hafi hn a snnu lrt af Ormi brur snum, og skildi hn P&S :86
ylur, og var etta eitt ar af: , Jersalem, upp til n nd M&K I,25 :312
allltil, er ausjanlega voru brunnin af hppum; pilsi var a ofan sliti, P&S :177
hafi ti einu tta merkur af lekju. essi tt verur ekki lengur M&K I,1 :7
tt. Hn, sagi Indrii og reif af lkindaltum hendinni ofan vestisvasa sinn P&S :117
vildi vkja einhverjum svngum bita, en af tu hafi hn ekki svo miki P&S :67
tluu a byrja slminn, kemur einn af piltum hlaupandi inn og segir, a P&S :81
a Hl; kvast hann vera sendur af presti b einn ar M&K I,15 :203
saltaa magla; aan fllu straumar miklir af pkli, er kvsluust um skemmulofti og P&S :45
fr rds Hl pata nokkurn af ragjrum eirra; gjrir hn Bjarna egar M&K I,19 :256
n vel skipast, og er a af ri, a Sigrur fri egar norur P&S :29
honum r frttir, a a vri af ri, a Sigrur fri til Mllers P&S :157
Indrii, og er a v nst af ri, a Indrii skuli fara me P&S :158
mesta lfaldagrip, braut bastofuhurina, stal ketinu af rnum r eldhsinu og sleikti ofan M&K I,25 :314
Mosfellssveit, og gjrist Indrii enn mur af reiinni og vill skreppa heim P&S :103
v a Gumundur hafi fengi riu af reiinni eins og Njll af elli. P&S :196
g svo velnefndan sra Sigvalda han af rttan eiganda a jrunni Hamri, riftalaust M&K II,1 :329
efribekkjar strmennum; og var a eitt af rttindum Skrlingjakonungs, sem mest kva a, P&S :77
nnur ess konar, er villast t af rttri lei. En heyri r, kaupmaur P&S :124
hans frist svo sem gmstr blettur af roa og hann fr nokku rara M&K I,24 :305
bezt til falli a kvea rmur af Rollant ea Ferakut, sagi, a eir M&K I,1 :14
og dregur ar upp enda nokkurn af rullutbaki og stfir af honum gan M&K II,1 :332
g ekki nema seinni partinn af runni, v a st svo , P&S :58
lt augun hlaupa yfir fremstu blasurnar af runni og les san hlfum M&K I,12 :157
sums tv ea rj bl aftan af runni, og svo mun g hafa M&K I,12 :157
meira fyrir svrum; var etta eitt af runni, a Bjarni tekur svo til M&K I,13 :176
sem slaist um sinn skemmunni af saningu, eins og ur er um P&S :202
oss sj, hva leggjum vi t af? sagi prestur og lt augun hlaupa M&K I,12 :157
vsa r kr ea settur t af sakramentinu, og hafi hann tt M&K I,24 :302
Gumundar, a tlurnar voru ekki allar af sama tagi. Stgvl tti Gumundur, a P&S :53
fyrst ofan; verur ekki meira af samrum eirra Gru og Ingveldar, og P&S :40
og okkar r mega sn ltils. Af samtali essu, er var nokku lengra P&S :175
kindur, sem undir eins ekkir kindina af saubraginu og svipnum, hann sji M&K II,3 :341
me hru hangikjti; a voru fll af sauum og m, og enginn mundi P&S :45
hann var a gjra til einn af sauunum, gengur me mrinn a troginu M&K I,22 :281
en var honum ekki yngra af, sem betur fr, v hefi hann M&K I,9 :125
tti sem ekki tti a draga af sr a, sem hn tti og P&S :41
sr og dragi illmenni a ofan af sr, en ekki var Ormur svo P&S :79
hann fti hafi kasta ofan af sr, egar hann tk vibragi, en P&S :108
hrlegt vimt, gat hn ekki fengi af sr a segja honum a, sem P&S :150
hafi hann ori a lta taka af sr eina tna vinstri ftinum, M&K I,4 :57
ofan og ba hann n draga af sr slensuna og mala r sklinni, M&K I,7 :105
rautar, svo a prestur skyldi vita af sr, en prestur var aldrei viltinn M&K I,9 :127
annarri hendinni hurina og taka af sr falli, en af v a M&K I,9 :134
a prfterar n ekki svo miki af sr sumrin, og v tla M&K I,17 :228
sr og draga mannskratta ann ofan af sr. En er Hjlmar sr M&K I,20 :264
fengi braui eftir sig, a segja af sr, egar eir sju, a v M&K I,23 :297
vegi a reyna til a koma af sr bari ei sendingunni fyrirgefu M&K I,25 :313
svo suur, a hann tki ekki af sr brf, og ht Gsli v; M&K II,3 :342
fkk hann engan; sagi hann af sr prestskap; voru sj r M&K SGULOK :368
En a er n a segja af sra Sigvalda, ar sem hann situr M&K I,8 :116
annan sta er a a segja af sra Sigvalda, a honum ykir sitt M&K I,8 :118
lng, sem hann var a sj af Sigri. annig lei sumari, og var P&S :15
a illt og bu hann hyggja af Sigri og leita sr annars kvonfangs; P&S :101
vr samt mestar frttir a segja af Sigrnu orsteinsdttur. Hn hafi essum M&K I,5 :72
sr vi og tekur vi bollunum af Sigrnu og setur fyrir M&K I,12 :165
fram nttin, og segir ekki fleira af Siguri a sinni. III. KAPTULI Svo, M&K I,2 :40
tti henni sem hn heyri eiminn af sustu hendingunni v hn vaknai. M&K I,3 :50
miklu, a hann mtti ekki vel af sj. Kemur eim a llum M&K I,25 :319
en arna skrapp a upp, brfskmmin, af sjlfu sr. Hva n etta, P&S :120
dagsbrn var enn lofti, en af sjstirni og rum merkistjrnum s Sigurur, M&K I,2 :24
var. Gumundur var blum treyjuftum af skarlati. essi ft hfu fyrstu P&S :52
bringukolli og ekkert er eins ljffengt af skepnunni eins og bringukollurinn n, M&K I,13 :181
r, en nnur hvor vri nkomin af skipbroti. Lengi gat ekki Indrii heyrt P&S :109
ekki s svo miki sem naglsrtarstr af skf; fyrrakvld var bu trippan M&K I,7 :106
skgi; en forsngvarinn rfur rifrildi af Skrifilus, sem ar var a flkjast P&S :81
dyr voru a skrifstofu Mllers. Innar af skrifstofunni var aftur herbergi a, sem P&S :161
10 ea 11 baggar ea bindini af skrifuum kverum, og um srhvern bagga M&K I,12 :156
er v var loki, matast eir af skyndingu og kvddu hsfreyju og hldu M&K I,3 :53
Sigrn hfu kvazt, bst rarinn mjg af skyndingu, og lur ekki lngu, M&K I,11 :148
skfu undan sumri og enga lsargn af skyri nema lapunna lekju einu P&S :182
tkst Gurnu sjaldan a klpa miki af skkunni, svo a Brur yri ess P&S :45
okkar, a hn skuli f or af slkum lnsslna, sem g tla Egil M&K I,16 :216
v, a a hafi veur af smala einhvers staar eftir fram M&K I,17 :224
eyrum, ltur hn skja vna klpu af smjri bri og stingur upp M&K I,17 :225
a hann hefur helzt tilgreint einhvern af sonum yar samastaurinn er gur, a M&K I,12 :168
Indrii yri ekki a f pott af spenvolgri nmjlk hvert ml, og P&S :7
snizt, en a eitt hfum vr af spurt af viurtali eirra, a rarinn M&K I,22 :283
r; og ltum okkur halda af sta, ea m g ekki vnta P&S :161
a segja, a r stallsystur gengu af sta me Mller. Hs a, sem P&S :161
hef g loksins nudda manninum mnum af sta a tvega sr menn til P&S :179
beislaan, er ar st, og rei af sta og var ekki kominn aftur, P&S :187
kapeln og f honum helming hrna af stanum til bar, allt a rijungi M&K I,5 :83
vegljst, v bjart var lofti af stjrnum. eir flagar halda n annig M&K I,2 :32
allur skaddaur og vargbitinn, en ekktist af strum koparhnapp, sem var nrbuxnastrengnum M&K I,3 :46
og fylgdi ar me stykki strt af strengnum. San sleppir Bjarni eim; er M&K I,20 :265
vi hann innrttingunni, hann var af Strndum ea r Arnarfiri ea einhvers M&K I,18 :244
ekki alls staar, a var rtt af strstu heppni, a g gat komizt M&K I,18 :247
tekur a spyrja Finn msra tinda af Suurlandi, og ar kemur loks, a M&K I,11 :152
a hann kmi hverjum degi af Suurlandi. Sigrn las brf sitt og M&K I,11 :153
sem fyrr morgnana; lei svo af sumari fram til rtta. Upprekstrarland bnda P&S :16
ekki allt rttilega vi mig breytt af sumum, g segi a eins og M&K I,7 :106
hafi sra Sigvaldi ekki alllitla akenningu af sumum af essum leiinda kvillum M&K I,9 :125
a, sem eftir var v af spu, kastar v san fr sr M&K I,13 :187
ur kom Sigrn me leirskl, fulla af sru skyri hnausykku og mjlk t M&K I,13 :181
er hsfreyja sr, a ekki verur af svarinu Sigurar, segir hn: Hverju tlar M&K I,22 :284
Loksins hn hn t af rvinda af svefni og lagi hfui koddann P&S :32
og Sigrur allt einu vaknai af svefni. Nei, segir hn og svo P&S :76
Sigrur var orin rreytt og rvinda af svefni og fll undir eins P&S :148
srnauugur, af v sem var s af svip hans og llu tliti. Fyrir P&S :197
svipstundu. Brjst Sigrar litlu rtnai af svo miklum ekka, a henni fannst P&S :11
tjrninni, ar sem dlti bar bar af, svo hann sst ekki r bnum, P&S :125
svo miki a lta mig vita af, svo g gti teki hann, a M&K I,7 :107
vr , a eir ekkist betur af sgunni. Fyrst skal frgan telja, og M&K I,5 :75
rmi strimanns, yfir sig komnum af sknui unnustu og stvina, tk Svefninn M&K II,6 :363
ekki anna en eiminn loftinu af sngnum, og um sir d hann P&S :146
af honum gjr meiri saga en af Teiti. Sra Sigvaldi hresstist brlega, en M&K I,9 :126
j, g tla a ra a af, til hvers sem a verur; g M&K II,2 :336
murstina ruvsi, og marka g a af tilfinningu sjlfrar mn; g elska hana P&S :30
og v m sj, meira af tilfinningu en eftir fstum hugsunarreglum, eins P&S :65
var af settu ri gjrt eur af tilviljun, bar t svo vi, P&S :41
snu meira en hitt, er var af tini. Setti grikona sitt fati hvorum M&K I,13 :183
rtti um lei a Hjlmari enda af tbaki a verur a duga r, M&K I,9 :131
glfinu, mean prestur leysir utan af tbaksbitanum. En af v annahvort, a M&K I,9 :130
sr svo tt, a strir straumar af tbakslegi kvsluust um allt glfi eins M&K II,1 :331
stundum upp a hfalaginu og reykja af tbaksppu, en fyrir framan hann M&K I,5 :81
bori skerbor eitt miki, a var af tr, voru ar maglar hangnir, M&K I,17 :236
rnum r eldhsinu og sleikti ofan af trogunum og fr ofan dallana M&K I,25 :314
vanda nokkurn og a a hlytist af trmennsku hans vi r fstrur. Kemur M&K I,21 :269
sinni. En a er essu nst af Tudda a segja, a er M&K I,22 :291
frunar vi og vi s rnd af tunglinu, sem skjum. Af M&K I,8 :120
en hinum megin var rsett r af tunnum me spa og saltaa magla; P&S :45
fr upp og tk helluna ofan af tunnunni; a er ekki von, a P&S :49
nokkrum, er nlega voru saman bornir af tni, og gta a, hvort grikonur M&K I,14 :196
gafli, og voru sti eirra aukennileg af tveimur strum flossessum, sem lagar voru P&S :71
svo vari, a hvammur essi myndast af tveimur lgum grasbrum, er gira hann P&S :205
um a lta sig f nokku af tvinna og lreftsrenninga, ar hn tti M&K I,15 :203
Gumund Hlluson, virtust honum ll tvmli af um a ml. Indrii var smiur P&S :101
herar niur. Svfu eir n allir af um nttina, en um morguninn snemma M&K I,13 :188
menn til svefns, og sefur Sigurur af um nttina, en er hann vaknar M&K I,21 :279
hvor um ara; ekki var a af umhyggju ea velvild sprotti, heldur af P&S :6
Sigrur litla hlfkjkrandi, g dey t af r hrslu og leiindum. Vertu ekki P&S :11
eirra systra. Loksins hn hn t af rvinda af svefni og lagi hfui P&S :32
kvld, og r g a af tliti yar, v r eru eins P&S :146
la. hefur belgt of miki af vatninu, lagsmaur, sagi Indrii. Anna er P&S :103
a ekki mun vera hans han af vera hr til langframa um stund, M&K I,10 :141
mla a, a hlytir ekki af verri endanum um gjafori, ef slkur M&K I,15 :211
frttum, ea hvaan kom hann? Vestan af Vestfjrum. Af Vestfjrum, aldrei hef g M&K I,13 :176
hvaan kom hann? Vestan af Vestfjrum. Af Vestfjrum, aldrei hef g Vestfjru M&K I,13 :176
Garahverfi og hafist ar vi framan af vetrinum, mist vi smar ea fiskirra, P&S :128
framan, a Indrii hafist vi framan af vetrinum suur Garahverfi og nefndist P&S :150
minn, kvld. Ljktu samt t af vi nafarinn inn; en svo lzt M&K I,1 :13
algjrlega, fyrr en hn gjrir t af vi mig, n er hn hlaupin M&K I,3 :44
moldinni, og hraut hn t af vi tilri, og lenti vari framan M&K I,14 :197
glf, og hafi Ingveldur eitthvert veur af viru eirra Indria og var n P&S :35
var seinasta ori, sem Indrii heyri af virum eirra hsmur og akomukonunnar, v P&S :111
me sr sjlfum og hafi skemmtun af virum hans. a ttist kaupmaur finna, P&S :151
mn, a segja mr hi sannasta af virum ykkar Egils; skil g n M&K I,14 :201
Sigrn halda a hafi sannar sgur af virum eirra rarins og samdrtti, en M&K I,15 :211
grautarsklina hina miklu; segir ekki af viskiptum eirra, en svo fru leikar P&S :194
En a er n a segja af viskiptum eirra Bjarna og Grms, a M&K I,20 :264
bastofu, en skipta sr ftt af viskiptum eirra Finns; vissu menn og, M&K I,22 :293
var lraur, en Egill jakaur mjg af viskiptunum vi Bjarna, og jafnan, er M&K I,20 :266
ri gustmikil; og var ekki meira af vitali eirra Sigrar og Indria a P&S :35
a eitt hfum vr af spurt af viurtali eirra, a rarinn sagi Sigrnu M&K I,22 :283
upp, ef ekki vita fleiri menn af vilja num, og me v etta M&K I,25 :318
fara heim. Bjarni hreppstjri skipai einum af vinnumnnum snum a fylgja Indria yfir P&S :26
hann fll keri hf einn af vinnumnnum a kvea rmur bastofulofti M&K I,9 :136
anddyrinu og talai vi einhvern af vinnumnnum. Egill var maur um tvtugsaldur, M&K I,12 :161
manninn mlt; essu stendur einn af vinnumnnum upp, ar sem hann var M&K I,22 :281
hum. Ekki smir mr a miklast af vitinu, sagi Grmur og velti drjgum M&K I,12 :162
hef; Kristjn, sktu okkur eina flsku af vni, g ver a drekka velkomandaminni P&S :93
skenkti kaupmaur eim fyrst sitt staup af vni hvorri; en eftir a fru P&S :93
kvldi, samt rum konum, noti dltils af vni, sem jafnan hefur au hrif, P&S :146
ekki, a vi drekkum nokkur staup af vni, ur en i fari heim P&S :164
og teki tal bakfll og bikara af vni. Hann gjrist lvaur, og er P&S :201
veri lagar fyrir ig r snrur af vondum mnnum, er skyldir P&S :170
snu. Hvert sinn, sem hann vaknai af vrum blundi, hvarflai hugurinn til hennar. M&K II,4 :352
hsfreyju, hvort langt s egar lii af vku; segir hn honum sem var, M&K I,1 :13
fltta. Lur svo fram nokkra stund af vkunni, a ftt er tala M&K I,1 :13
etta vi, hfu eir gengi ofan af vrunni og hldu n beina lei P&S :116
v henni slapp seinasta ori af vrunum, var stofunni loki upp, og P&S :35
svo me stkrri konu krlegast kvaddir af yar nustu skuldbundnum elskandi vin og M&K I,1 :23
g vil f a heyra a af yar eigin munni, hva miki M&K I,7 :107
mttum hafa mest yndi og sto af ykkur, hverfi i t P&S :60
til ess, sem einu sinni var af ykkur umtala. Kringumsturnar hafa laga a M&K II,4 :351
en a sgu menn, a gti af msum orskum a bori, tldu a M&K I,22 :294
hann almltra tinda, en Gsli segir af a, er hann vissi. Aftur frtti M&K II,4 :346
eiga, a snara mr hr t af, anga til fari er a skammta M&K I,13 :182
a sem hann br bitanum t af, egar hann kom hrna sveitina. P&S :21
vllinn. Tvo felldi Ormur enn af eim Hlverjum. st upp maur P&S :18
sr fyrir ttar og atgjrvis sakir af eim kvenkostum, sem hr eru nrindis. P&S :42
um r lmusugjrir; tk sjaldan af eim a, sem Gurn hafi viki P&S :44
nokku ftin Gumundar; hlupu nokkrir af eim, sem ar voru hlainu, P&S :74
rum hollir afheyris, og rgi einhver af eim hann svo vi lnardrottin sinn, P&S :85
maur a hafa eitthva gagn af eim. Maur getur ekki veri P&S :91
Gurn sagist vilja sj eitthva af eim, og fr hn me barmanni; P&S :94
miki til hsanna; g ekki fst af eim, nema etta er dmkirkjan, sem P&S :114
ganga til eirra og hafa tal af eim, en ur en g ni P&S :165
g s, hver r voru lg af eim, sem voru mr illviljair, og P&S :170
hvetja ig til a taka nokkra af eim, og lengi hefur mig langa P&S :204
en hinn helminginn hafi Sigurur keypt af eim manni, er rir ht og M&K I,1 :8
eirra. Af hita eim, sem lagi af eim orsteini, inai fnnin kringum M&K I,2 :38
a skera var hverja spjr utan af eim. San ltur hn fra ar M&K I,3 :55
sem til bs heyrir, nema bkum; af eim var hann ekki rkari en M&K I,5 :76
voru sex rennihvolf, dregur prestur eitt af eim t og gengur me a M&K I,12 :155
a vera ar um nttina. Einn af eim var maur nokkur, er Bjarni M&K I,13 :174
sama leyti einn Karkari, sem keypti af eim allt spiki, en rengi hirtu M&K I,13 :178
hlfvttinni tvo mrvana, en surnar af eim eru gildasta verhnd og ar M&K I,13 :182
og svo brfeitar, a a makast af eim hnfurinn kldum eins og af M&K I,13 :182
er s sagi, er sar mlti af eim nfnum. egar gmundur alblindi ri M&K I,21 :274
veri tala kvldi ur um jarakaup af eim presti og man gjrla M&K I,21 :279
hann sofnar. N er a segja af eim flgum, a eir stga M&K I,22 :291
hn ekki sofna og a mest af eim orskum, a henni flugu M&K I,25 :315
honum szt allra manna nokkurn pening af eim a hafa, og gramdist henni M&K I,25 :315
hfum s nokkra grlu, a yrkja af eim vintrum, ar sem kutinn t M&K II,5 :357
r Staarsveit; hafi rarinn einnig tal af eim, og sgu eir hi sama M&K II,5 :358
menn af bt, en fjri komst af; eir fru r Reykjavk linum M&K I,1 :19
a ekki hefi allt veri brigalaust af eirra hendi; frst a fyrir, P&S :77
r meinsemdir, er menn hldu berlega af eirra vldum, ttu arar tilraunir ekki M&K I,25 :310
undan verinu, a hrekti ekki af eirri stefnu, er eir hfu teki; M&K I,2 :35
var Bjarni Leiti frgur mjg af eirri vrn, er hann hafi snt, M&K I,21 :268
a hn mundi urfa mikils vi af ess httar, og sat vi sinn P&S :28
hefi a, sem arir hfu ekki af ess httar, og v var sjaldan P&S :92
ekki anna, a hann s ekki af ess httar mnnum, sem lzt vel M&K I,15 :210
eftir vorum brostfeldugu efnum yfirvega t af essa dags evangelio: primo ea M&K I,12 :157
bir senn. Hfu menn haft af essu hina mestu skemmtun, en Ingveldi P&S :20
a, nema hn vri mr mir? Af essu, sem g n hef sagt P&S :30
og glotti vi. Ingibjrgu grunai n af essu svari, hvernig fara mundi, og P&S :42
og s ar gula skyrtuna; af essu var Gumundur til a sj P&S :53
ekki mundu kvistir verri en aaltr. Af essu kom a, a a tti P&S :85
ann svipinn vanhagai mest um. Af essu kom a, a Sigri var P&S :129
fylla hverja vikvma sl me undrun. Af essu kom a, a Sigrur P&S :147
mean hn var stanum. Innar af essu hsi var anna herbergi, a M&K I,5 :80
mr til a skera ann mkolltta! Af essu getum vr vel skili M&K I,9 :127
hann ttist ekki mega sitja afskiptalaus af essu mli. Stefnir hann n Hjlmari M&K I,9 :139
a; vertu ekki a vola t af essu, g vil ekki sj a; M&K I,15 :210
r a, kona, a venja ig af essu nldri; ert einn sfelldur M&K I,20 :258
a, og verur Bjarni mjg frgur af essu verki. En er prestur heyrir M&K I,20 :266
nokkrar kindur heyjum og afgjaldi af essum fu jaraskikum; g vil P&S :50
tt Sigri vri hllegt vi Mller af essum orskum, sem n hfum vr P&S :129
greinarmun daua og lfs, var hn af essum fregnum mjg harmbitin og grt M&K I,4 :58
betur vit en g; hvor af essum borum ykir r vera betur M&K I,6 :95
Sigvaldi ekki alllitla akenningu af sumum af essum leiinda kvillum nokkra daga, M&K I,9 :125
um, orsteinn gur, um nttrusteinana; enginn af essum nttrusteinum er eins arflegur eins M&K I,13 :181
vst, hvort g vil iggja a af r en lt g lka M&K I,7 :113
mr veri t srt a sj af r; en ekki get g n M&K I,17 :231
a hr bi nokku meira undir af inni hlfu, sonur sll, en M&K I,12 :170
kyssa hana, og seg: Hunangsseimur drpur af num vrum, mn systir, hunang og M&K I,14 :195
a. San segi g: Hunangsseimur drpur af num vrum, mn systir, og ilmur M&K I,14 :197
djrfung og heldur fram: Hunangsseimur drpur af num vrum, og ilmur kla inna M&K I,14 :199
ft hfu fyrstu veri keypt af jum og fru v Gumundi ekki P&S :52
rgangur, g gaf honum rj hundru af orskhfum, v hafa eir grungarnir a M&K I,12 :156
kalinn hndum og ftum. En af orsteini er a a segja, a M&K I,3 :56
minn; g held manni veiti ekki af, maur tti a, ekki P&S :181
ekki, hn hefi eitthvert veur af. rarinn var herbergi snu, og M&K I,11 :146
fyrr svo berlega. Miki tekur af, rarinn minn, sagi sra Sigvaldi og M&K I,23 :298
vel, segist hann hafa ga afspurn af rarni, skuli hann hafa kaup gott M&K I,10 :142
fjrhsin, au sem uppi voru, bru af. rds hsfreyja gekk til tahraukanna og M&K I,14 :196
sitt vel og vandlega geymt. En af rdsi er a a segja, a M&K I,24 :308
og mannkindum. EFNISGRIP SGULOKANNA Saman teki af ri Grmssyni samkvmt frsgn Jns Thoroddsens M&K SGULOK :365
fyrir megur, og er a af riggja vetra gelding; en ekki fru M&K I,17 :236
brennivnspela v slkar syndir vera ekki af vegnar, sagi hann, nema me riggja M&K I,5 :76
fannst henni n sem hn fengi af v nokkra hugsvlun. En er etta P&S :12
sagi Indrii, ea hefuru s nokku af v? J, g s gr P&S :14
sem hn skipar, verur mr ltt, af v a er mn mesta glei, P&S :30
allir vandalausir mr gir og allegir, af v eir vita, a henni systur P&S :31
g veit a ekki. Er a af v tilfinning mn s breytt og P&S :31
rir vi etta bjarg, fstri minn! Af v g er orinn svo dauur P&S :49
blessu mn? Hva tli g viti af v, kelli mn? En a ltur P&S :54
ekki feitmeti, og er a ekki af v, a hann eigi a ekki P&S :58
Sigrur hlfbrosandi, heldur mun a vera af v, a hann vill koma v P&S :58
og vri hugsun s einungis sprottin af v, a hn skai, a svo P&S :62
rst a segja yur a, af v a r eru kona eins P&S :64
S etta tmur hugarburur minn, sprottinn af v, a a mla brn jafnan P&S :64
elskan mn! Hva hefur konan gagn af v, egar hn fr ekki a P&S :67
inina og stundunina geta allir s af v, a g er alltaf P&S :83
eystra t r llu klrinu, og af v ver g a drekka; vandanum P&S :84
g a segja r, ga mn, af v ert kunnug hrna P&S :90
forast a lta ig heyra a, af v a a hugsar, a P&S :96
s ekki nein vra rekkjuvounum, af v hr koma svo margir. J, P&S :107
simpil barnapa? a er ogso nokku af v besta, sem g hef heyrt, P&S :110
greiddu eir n spori, en af v svo skammt var eftir til P&S :112
En g held heyrir ekkert af v, sem g er a segja P&S :113
g veit, en veist ekki, af v ert kunnugur hrna syra; P&S :114
syra. g spyr ig a v, af v mr heyrist segja an, P&S :115
flki. Flki! sagi kaupmaur, alltnd nokku af v, g hef ngju P&S :118
veit ekki, hvort hn hefi illt af v a fara til mn og P&S :123
ekki geta ess, hver hann vri. Af v, sem sagt er hr a P&S :128
Sigrur og leit framan Mller, af v hn furai sig v, P&S :131
svo hratt, a a kemur til af v, a g held, a r P&S :133
matinn; g er orinn harla leiur af v a urfa a skja allt P&S :134
eir kunnu, og var etta eitt af v, sem eir fru me: , P&S :144
er sklapiltar voru vanir a syngja, af v a eim ttu r helst P&S :144
a r munu hafa nokkra gfu af v a fara til mn? nei, P&S :147
Mr datt a svona hug, af v g ttist nlega hafa komist P&S :152
glalega: a verur a koma af v, a honum er einhver P&S :153
nefndur, og get g ekki s af v, a s maur, sem hn P&S :156
upp, sem fsta mundi gruna. En af v a Mller gi ekki a, P&S :163
a g kalla hana konuna mna, af v a er s eina konumyndin, P&S :163
skal segja yur, sagi Jn hlfdrafandi, af v r eru dnumaur og vnn P&S :165
v, hva g hef teki t af v a snast innan um P&S :179
eyir, og g hef sleppt fram af v beislinu llu saman. g hlt P&S :183
hefur, vnti g, ekki heyrt miki af v? J, slkt og vlkt! Ftt P&S :190
r sgunni; aeins glddu au sig af v a veita bosmnnum snum vel P&S :196
glei eirra og sisama skemmtun, san af v a fara a sofa og P&S :196
og velti vasa snum einhverju af v, sem meistari Jn kallar hinn P&S :196
htti a ta grautinn, srnauugur, af v sem var s af svip P&S :197
og fr allt vel fram; en af v tunglsljs var, riu flestir bosgestir P&S :202
essari rmu var orsteinn a sleppa, af v a fremsta blai kvabkinni M&K I,1 :15
en g var a fara svo, af v g urfti a finna mann M&K I,1 :18
mig til a fara me , af v hann vissi til ess, a M&K I,1 :18
sj, a hn ofurlti losai svefninn, af v a dltill roi frist M&K I,2 :27
st vara, sem kllu er Dagmlavara, af v a henni eru dagml M&K I,2 :29
um a fremur n en endrarnr? Af v, segir orsteinn, a g veit, M&K I,2 :30
v eir halda, og ra a af v, a fram var fyrir fti, M&K I,2 :35
ea feigum hel komi, og af v a g hygg, a nir M&K I,2 :36
um kvldi, og kom a einkum af v, a menn su, a hsmirin M&K I,3 :49
en stuttur stekkjarvegur. Segir n ekki af v, fyrr en Hrlfur kemur aftur, M&K I,3 :51
um, hvar babbi hennar vri, en af v menn hldu, a hn mundi M&K I,4 :58
g ekki, rds mn, a segja af v, a hann hafi reynt til M&K I,4 :65
undir eyru, og var a annahvort af v, a hn hafi fltt sr M&K I,4 :67
sr svo miki, eur heldur af v hn gjri sr hugarlund, M&K I,4 :67
hinna frustu, a hn hafi gaman af v a snotra kli sn og M&K I,5 :74
a voru rj efstu prin, annahvort af v hn oldi ekki a rengja M&K I,5 :74
ea PrestaGunna, og var a dregi af v, a Gurn hafi jafnan veri M&K I,5 :78
tnunarlag sem prestur, og drgu a af v, a sra Sigvaldi var veikraddaur. M&K I,5 :79
5 lna langt fr dyrum, inn af v gengu dyr til beggja handa, M&K I,5 :79
Gurn systir, a segja r frttir af v, sem g einhvern tma hef M&K I,5 :83
allt uppskrifa, vona g, en ekki af v, a g tli a lta M&K I,5 :86
kynni a geta haft einhvern hag af v, egar fram la stundir. Hvernig M&K I,5 :87
rarinn var setztur rmi, bi af v a hn laut og sat M&K I,6 :92
hva honum flaug hug; en af v vel l henni, hlt M&K I,6 :93
sagi rarinn og leit til Sigrnar, af v hann hlt, a hn hefi M&K I,6 :95
sr morgun og vissi ekki af v, fyrr en hann tlai a M&K I,6 :99
nlega vallt aftan vi vinnuflki; og af v flestir tldu hann hlffbjna, vruust M&K I,7 :104
lfstilveru r honum, og var a af v g gat ekki undir eins M&K I,7 :107
blessaan prestinn? Skiptu r ekki af v, Finnur, reyndu heldur til a M&K I,8 :121
ar t rullustykki og leysir utan af v brfi og myndar sig til M&K I,9 :130
myndar sig til a rekja ofan af v enda handa Hjlmari. Tuddi verur M&K I,9 :130
prestur leysir utan af tbaksbitanum. En af v annahvort, a Tuddi tti rugt M&K I,9 :130
en a s Hjlmar ekki glggt, af v svo langt var til a M&K I,9 :134
og taka af sr falli, en af v a hurin var lst, ltur M&K I,9 :134
bls kaflega, en talai ekki, annahvort af v, a hann var orinn svo M&K I,9 :137
tali stofu, en ekki segir af v, hva eir rddust vi um M&K I,10 :145
minn. Og er a eigi af v, prestur minn, a g fyrirlti M&K I,12 :160
gott, v g met a mikils, af v mr finnst a sannast oftast, M&K I,12 :172
aflraunir fornmanna; hafi hann jafnan yndi af v a heyra allt ess httar M&K I,13 :175
mean g gjri mr gott af v, a var dsamlega gjrt af M&K I,13 :179
mat san snemma morgun, og af v g fr fyrr ftur M&K I,13 :179
sagt r a, sem hefur gaman af v a glettast vi ig og M&K I,13 :187
og gabba og skrkva a r, af v ert sagur nokku trgjarn, M&K I,13 :187
ekki tmt a lta skera hann, af v hann vri af v kyni, M&K I,14 :189
skera hann, af v hann vri af v kyni, og tlai hn a M&K I,14 :189
hefi v helzt afreying og yndi af v a ahyllast hsbndur sna og M&K I,14 :192
hsbndinn hefur lofa honum v, og af v fr g hinga. a er M&K I,14 :200
lofti, en msar sgur hafa fari af v, hversu eir hafa heilrir og M&K I,14 :202
hana og elska huga mnum, af v g veit, hva hn hefur M&K I,15 208
og strbokkalegan, en ekki hef g af v a segja enn. Vi erum M&K I,15 208
held vi getum ekki skipt okkur af v. a getur veri, a M&K I,16 :216
veri, a skiptir r ekki af v, en g gjri a samt, M&K I,16 :216
r hefi litizt a; en af v presturinn ri mr heldur til M&K I,16 :218
a vista hann hj sr, en af v g vri rng, M&K I,16 :219
voru tlu og mefram, sagi hann, af v hann hldi, a Egill mundi M&K I,16 :219
aflraunir, var a v llu heldur af v, a hann vildi reyna afl M&K I,17 :232
garinn og hl skrin, en af v hann hygi a, hvlk M&K I,17 :232
g sp mr stundum ga ausu af v, og ar finn g, a M&K I,17 :236
g n segja af hi ljsasta, af v g ekki ig svo, a M&K I,17 :238
tjir hann Hallvari allt hi sannasta af v mli og svo, hvert M&K I,18 :243
en etta ver g a gjra, af v ert mestu forleiginheitum, M&K I,18 :248
fundinum, a hann skyldi hugsa af v ri, mtti hann lfi halda, M&K I,20 :267
vera af girni fyrir sr ea af v hann sktist svo miki eftir M&K I,21 :277
brigmlgi, og segi g a ekki af v, a g haldi anna en M&K I,22 :285
sagi hsfreyja, en g sagi etta, af v mr snist au su n M&K I,22 :285
srt uppalinn mnum hsum, og af v g s, a varst M&K I,23 :295
vita, og r, prestur minn, ekki af v a hafa auga yur af M&K I,24 :305
hann, og hann n gleddist af v a sj kaupbrf sitt vel M&K I,24 :308
heldur en ekki vi essi or, af v a tk hann a M&K II,1 :328
lifi; og kemur etta vst til af v, a r ekki ekki rtt, M&K II,1 :328
a, v g hef hr afskrift af v vasa mnum. rds kva M&K II,1 :328
sagist ekki vita, hvar r vru, af v mig grunai, a yur gilti M&K II,2 :334
a alllklega hefi lti veri af v Hlarflki. Enginn vissi, hvaan essi M&K II,3 :338
vttingi; maur m ekki tra helmingnum af v, sem sagt er; i ttu M&K II,3 :340
hann komist um kvldi a Sta, af v a var leiinni, taka M&K II,3 :342
er hann las brfi; s hann af v, hvernig ra mtti dylgjur r, M&K II,4 :350
Sigrnu vri nokkur mtgjr v, af v hann vissi, a eim var M&K II,4 :354
en a var ekki, annahvort af v Gsli var raunar ekki laginn M&K II,4 :355
a hann hefur haft einhverja vitneskju af v, a eim rarni og Sigrnu M&K II,4 :355
v furu miki spik hefur ori af vlkum fiski, eim hefur ori helmingurinn M&K I,13 :178
ftunni og voru blautir mjg af vlinu, hleypur san ar til, sem M&K I,20 :264
hann ori seint fyrir a ljka af tlunarverki snu, og er v loks M&K I,9 :128
og kvust ; hvort hafi yndi af ru; Sigrur grt, ef Indrii kom P&S :15
manns gaman, hfum vi yndi hvort af ru; en vorum vi brn P&S :154
bagga, a nokkrar tlurnar hfu hruni af rum barminum; en me v a P&S :53
tti Ingveldur a sitja og hver af rum eftir skyldugleika og mannviringum. ti P&S :71
fram og kveikir. Vaknar hver af rum bastofu, og setjast konur M&K I,1 :11
hann tvo tvbura, mestu rekmenni, og af rum eirra var lfar sterki kominn. M&K I,13 :185
a Sigrn ekki hafi haft kynni af rum manni me v nafni en M&K I,15 :209
rtt af bkum, en sumir af rum mnnum; var a sannast a M&K I,25 :310
eftir, en Sigurur v nr vita af li, svo fer a fram, a M&K I,21 :278
enna mia til ess a taka af ll tvmli. g tla ekki P&S :125
henni um hr, veltir vngum, tekur af ll tvmli og hf a kvea: M&K I,1 :14
Finnur rfur til heranna og togar af llu afli, brestur ekjan, s M&K I,8 :122
kot. Sagi hann Siguri langa sgu af llu essu, er Sigurur aldrei hafi M&K I,21 :277
aldri, fstra mn, grt g af llu, hva lti sem bjtai, M&K II,2 :334
sem ar er bori heim af llum skpuum hlutum; g treysti mr P&S :58
sr rtt til a taka toll af llum matarbirgum, er fluttar vru til P&S :194
v, v ng var fram reitt af llum lfngum. Gjrist glaumur mikill P&S :195
stanum til bar, allt a rijungi af llum fstum tekjum og fyrir extraverk M&K I,5 :83
stein vildi g eiga helzt af llum steinum; v mikil er nttra M&K I,13 :179
einn hestur, s er langt bar af llum hrossunum; hann var rauur a M&K I,17 :224
um anna a tala; sjlfsagt rijungur af llum fstum tekjum, hlf extraverk og M&K I,23 :297
hrif, a tilfinningar manna vera ar af rari. egar hn kom t fr P&S :146
fr a heiman; en fyrst r af rlti yar vilji svo vel gjra, M&K I,12 :160